Ligesom ved udarbejdelsen af administrationsanalysen i 2018 bruger kommunerne i dag over 50 mia. kr. på administration. Samtidigt er der et stort fokus på administration i kommunerne, særligt med henblik på at optimere og effektivisere driften. Det er derfor relevant at sætte fokus på kommunernes administrationsudgifter på ny. Formålet er at give kommunerne et opdateret grundlag for at vurdere egne administrationsudgifter og udviklingen i disse.
I analysen er der taget højde for, at kommunernes administrationsudgifter kan være påvirket af forskelle i rammevilkår. Der er ses både på kommunernes samlede administrationsudgifter, og udgifter til de fire administrationstyper: Administrative støttefunktioner og chefer, myndighedspersonale, decentrale ledere og øvrige administrationsudgifter udover løn.
Hovedresultater
- I 2019 brugte kommunerne 52,3 mia. kr. på administration og ledelse, hvilket svarer til 8.994 kr. pr. indbygger.
- Kommunernes administrationsudgifter er faldet med ca. 200 kr. pr. indbygger fra 2013 til 2019 svarende til 2,2 procent. Faldet er størst i slutningen af perioden. Alene fra 2017 til 2019 er kommunernes administrationsudgifter faldet med ca. 145 kr. pr. indbygger svarende til 1,6 procent.
- Udgifterne til administrative støttefunktioner og chefer er faldet med 1,6 procent fra 2017 til 2019. Til sammenligning steg udgifterne til administrative støttefunktioner og chefer fra 2013 til 2017. Udgifterne til myndighedspersonale er steget med 4,7 procent fra 2017 til 2019. Det betyder, at kommunerne i dag har højere udgifter til myndighedspersonale end til decentrale ledere. I 2017 var det omvendt.
- Kommunernes samlede administrationsudgifter varierede fra ca. 7.500 til 12.200 kr. pr. indbygger i 2019, hvis man ser bort fra de fire små ø-kommuner. Det svarer til, at den kommune der har de højeste administrationsudgifter bruger 64 procent mere, end den kommune der har de laveste udgifter til administration.
- Analysen viser, at der stadig er stor forskel på kommunernes administrationsudgifter, selvom der tages højde for forskelle i rammevilkår – uanset administrationstype.
- Nogle kommuner har reduceret, mens andre har øget deres administrationsudgifter fra 2017 til 2019. De samlede administrationsudgifter har været stigende i 41 kommuner og faldende i 57 kommuner.
- Analysen viser, at der er en klar tendens til, at kommuner der har reduceret i deres samlede administrationsudgifter fra 2017 til 2019 har reduceret udgifterne til både administrative støttefunktioner, myndighedspersonale og decentrale ledere – og omvendt for kommuner, der har haft en stigning i de samlede administrationsudgifter.
- Tendensen indikerer, at kommunerne generelt ikke ”flytter” udgifter imellem de forskellige administrationstyper, men at udviklingen i stedet er præget af, at udgifterne til de forskellige administrationstyper enten generelt reduceres eller øges.
- Der er en middelstærk tendens til, at kommuner der i udgangspunktet havde høje udgifter i 2017 har reduceret udgifterne mest fra 2017 til 2019 – og omvendt. Tendensen er tydelig for kommunernes samlede administrationsudgifter og udgifterne til myndighedspersonale, men ikke for de administrative støttefunktioner og chefer og decentrale ledere.
Se alle resultaterne ved at hente analysen og bilag i boksen til højre.
Se hvordan din kommune placerer sig
- I bilag 1: ”Sådan placerer din kommune sig” kan du finde de væsentligste resultater af analysen for hver enkelt kommune.
- I bilag 2: ”Kommunespecifikke nøgletal” ses en række kommunefordelte tabeller med de væsentligste nøgletal i analysen.
Offentliggjort 17-06-2020