Udviklingstendenser i forhold til børn og unge med psykiatriske diagnoser

Over de seneste 10 år har flere og flere børn og unge i alderen 0-17 år været en tur forbi sygehuset som følge af psykisk sygdom. Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed har i en ny analyse undersøgt og kortlagt en række udviklingstendenser i forhold til børn og unge med psykiatriske diagnoser.

Analysens hovedresultater:

Omkring 57.100 børn og unge havde en psykiatrisk diagnose pr. 1. januar 2019. Antallet af børn og unge med ADHD, autisme, angst og andre diagnoser målt i forhold til alle 0-17-årige i Danmark er steget med over 50 pct. i perioden 2009-2019.

Øget brug af det psykiatriske sygehusvæsen og flere børn og unge har mere end én diagnose:

  • Antallet af børn og unge med en diagnose fra det psykiatriske sygehusvæsen er næsten fordoblet over perioden 2009-2019, mens antallet af børn og unge med en psykiatrisk diagnose fra det somatiske sygehusvæsen er faldet med 20 pct. over den samme periode.
  • Et barn eller en ung person kan have flere forskellige psykiatriske diagnoser, og her ser vi en interessant udvikling: Andelen af børn og unge med psykisk sygdom, der har mere end én diagnose er steget fra 26 pct. i 2009 til 40 pct. i 2019.

Udviklingen kan ikke tilskrives ændringer i den demografiske og socioøkonomiske sammensætning af alle børn og unge i Danmark

  • Tværtimod taler udviklingen i disse forhold (som fx et faldende børnetal og gunstigere udvikling i den socioøkonomiske sammensætning) faktisk for, at der skulle være færre med en diagnose i dag end tidligere.
  • Stigningen i antallet af børn og unge med diagnoser kan derfor tilskrives ændringer som følge af, at børn og unge i højere grad bliver diagnosticeret.

Forskellene i den socioøkonomisk profil mellem børn henholdsvis med og uden en psykiatrisk diagnose er blevet mindre over tid

  • Børn og unge med psykiatriske diagnoser er generelt mere socialt belastede end børn og unge uden diagnoser. Dog er der en række indikationer på, at forskelle er mindsket over tid.
  • Fx er andelen af børn og unge med psykiatriske diagnoser, som lever i en lavindkomstfamilie, faldet fra knap 11 pct. i 2009 til ca. 9 pct. i 2019, mens andelen af lavindkomstfamilier blandt børn og unge uden psykiatriske diagnoser er uændret, på 6 pct. i begge år. Det tilsvarende gælder andel der bor i almennyttig lejebolig og forældrenes uddannelsesniveauer i gennemsnit blevet højere.

Der tegner sig store geografiske forskelle i forekomsten af børn og unge med psykiatriske diagnoser

  • I 2019 var der flest børn og unge med en psykiatrisk diagnose i Region Sjælland (59 pr. 1.000 0-17-årige) og færrest i Region Nordjylland (40 pr. 1.000 0-17-årige).
  • De regionale forskelle er særligt store inden for de enkelte diagnoser. Eksempelvis var godt 20 ud af 1.000 børn og unge registreret med autisme i Region Sjælland i 2019. Det er mere end dobbelt så mange som i Region Syddanmark.
  • Der er også store forskelle i antal børn med psykiatriske diagnoser pr. 0-17 årige på tværs af kommuner. Fx har 1 ud af 13 børn og unge i Sorø Kommune statistisk set en psykiatrisk diagnose. Anderledes står det til i Morsø Kommune, hvor kun 1 ud af 30 børn og unge har en diagnose.
  • Lignende forskelle gælder også for kommuner inden for samme region. Der ser samtidig ikke ud til at være en sammenhæng mellem forekomsten af psykisk sygdom og det socioøkonomiske indeks på kommuneniveau.

Se alle resultaterne ved at hente analysen og bilag i boksen til højre.

Se nøgletal for din region og kommune

  • I bilag 1: ”Regionsfordelte nøgletal” ses en række regionsfordelte tabeller med de væsentligste nøgletal i analysen.
  • I bilag 2: ”Kommunefordelte nøgletal” ses en række kommunefordelte tabeller med de væsentligste nøgletal i analysen. 

Yderligere analyser om børn og unge med psykisk sygdom

I de videre analyseaktiviteter har Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed fortsat fokus på børn og unge med psykiatriske diagnoser. Vi undersøger, i hvilken grad børn og unge i psykiatrien også optræder i psykiatrien som voksne, og om der er forskel herpå på tværs af regionerne. Vi undersøger også udviklingen og regionale og kommunale forskelle af forskellige aspekter relateret til det første forløb i psykiatrien blandt børn og unge, herunder henvisningsmønstret, sygehusaktivitet og diagnosemønstre.