Kommunernes arbejde med sprogudvikling på dagtilbudsområdet

Kortlægningen viser, at forvaltningerne i et vist omfang er involveret i dagtilbuddenes arbejde med børns sprogudvikling, men at der er forskelle mellem kommunerne ift. hvor meget og hvordan forvaltningen rammesætter, understøtter og følger op.

Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed har fået kortlagt, hvordan de kommunale dagtilbudsforvaltninger arbejder med børns sprogudvikling i dagtilbuddene inden for rammerne af Den styrkede pædagogiske læreplan. Undersøgelsen omhandler strategi og rammesætning, understøttelse og samarbejde med dagtilbuddene samt opfølgning og kvalitetsudvikling.

Formålet med analysen er at give kommunerne viden om, hvordan andre forvaltninger arbejder med området. Analysen er udarbejdet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse og sideløbende interviews blandt dagtilbudscheferne i kommunerne. 91 dagtilbudschefer har besvaret spørgeskemaet, og 10 har desuden medvirket i interviewene.

Hovedresultater

  • De fleste forvaltninger involverer sig i dagtilbuddenes arbejde med børnenes sprogudvikling, men der er forskelle mellem kommunerne ift. hvor centraliseret arbejdet er. Det ses i figur 1 nedenfor. Den viser kommunernes placering på et samlet indeks for kommunens rammesætning, understøttelse og opfølgning ift. sprogudviklingsarbejdet i dagtilbuddene.

  • Der er en forholdsvist stor sammenhæng mellem de tre dimensioner; rammesætning, understøttelse og opfølgning. Forvaltninger, der i høj grad rammesætter dagtilbuddenes arbejde, er også oftest dem, der i høj grad understøtter og i høj grad følger op på dagtilbuddenes arbejde med sprogudviklingen. Ligeledes er det også ofte de forvaltninger, der i lav grad rammesætter, som i lav grad understøtter og i lav grad følger op. Der er dog også kommuner, som for eksempel ligger højt på én dimension og lavt på de to andre. 
  • I de mindre kommuner med under 30.000 indbyggere er sprogudviklingsarbejdet i mindre grad centraliseret sammenlignet med i de større kommuner. Ligeledes er sprogudviklingsarbejdet i mindre grad centraliseret i kommunerne i Region Nordjylland og Region Sjælland, og i højere grad i kommunerne i Region Hovedstaden og Region Midtjylland. Kommunernes socioøkonomiske karakteristika ser ikke ud til at have en entydig betydning for graden af centralisering af sprogudviklingsarbejdet. 
  • Som  konkrete eksempler på, hvordan forvaltningerne i forskellig grad spiller en rolle i dagtilbuddenes sprogudviklingsarbejde, viser kortlægningen blandt andet følgende:
    • Ift. strategi og rammesætning: 73 pct. af kommunerne har en nedskrevet strategi for sprogudviklingsarbejdet, mens 23 pct. ikke har en sådan strategi. 34 pct. af kommunerne har fastsat konkrete målbare mål for sprogudviklingsarbejdet. I halvdelen af kommunerne er det besluttet, at alle børn skal sprogvurderes, når de fylder 3 år, og omvendt har 36 pct. af kommunerne ikke retningslinjer herfor ud over dagtilbudslovens regler om sprogvurdering af børn, hvor der er en formodning om behov for sprogstimulering. 
    • Ift. understøttelse og samarbejde: 77 pct. af forvaltningerne understøtter i høj eller meget høj grad dagtilbudspersonalet med generel faglig sparing om pædagogiske læringsmiljøer, der understøtter børns sprog. Lidt over halvdelen af forvaltningerne understøtter i høj eller meget høj grad med kompetenceudvikling til det pædagogiske personale.
    • Ift. opfølgning og kvalitetsudvikling: 78 pct. af forvaltningerne indsamler i høj eller meget høj grad kvantitative data om børnegruppens sprogudvikling – oftest sprogvurderingsresultater – mens knap hver tiende forvaltning slet ikke eller kun i lav grad indsamler disse kvantitative data. De fleste forvaltninger anvender ledelsesinformationen i dialog med dagtilbudsledere og med politikere. Omvendt er der 10 pct. af kommunerne, der ikke anvender ledelsesinformationen i dialog med dagtilbudsledere, og 18 pct. af kommunerne, der ikke anvender ledelsesinformationen i dialog med politikere

Se alle resultaterne fra analysen fra Rambøll i boksen til højre. Her finder du også vores notat, hvor analysens centrale resultater er præsenteret.