Arbejdstid blandt social- og sundhedspersonalet på det kommunale ældreområde

I en ny analyse undersøges arbejdstiden blandt SOSU´erne, herunder udviklingen og forskelle mellem SOSU-grupper og kommuner. Der sættes også tal på udbredelsen af de barriere, der kan være for at øge arbejdstiden blandt de ansatte.

Antallet af ældre har i de seneste år været stigende og fremadrettet vil gruppen af de ældste og mest plejekrævende ældre fortsat stige. Det vil alt andet lige øge behovet for social- og sundhedspersonale i kommunerne. Flere kommuner melder allerede nu om rekrutteringsudfordringer på området, og der er derfor et stigende fokus på, hvordan man ellers kan udvide arbejdsstyrken, herunder ved at se på medarbejdernes arbejdstid. Dette skal ses i lyset af, at SOSU’erne er den overenskomstgruppe hvor den største andel er på deltid, og den mindste andel er på fuldtid sammenlignet med andre store overenskomstgrupper i kommunerne som fx lærere og pædagoger.

I analysens ledelsesresumé findes de centrale konklusioner. I analysens hovedrapport er resultaterne foldet ud. Ledelsesresuméet og hovedrapporten kan hentes i boksen til højre sammen med de tilhørende bilag.

I analysen undersøges blandt andet udviklingen i SOSU´ernes arbejdstid på landsplan. Der ses på udviklingen i antallet af SOSU’er på landsplan, sammensætningen af fuldtids-, deltids og timeansættelser samt beskæftigelsesgraden. Analysen sætter også fokus på:

  • Forskelle i arbejdstiden mellem assistenter, hjælpere og øvrige grupper samt forskelle på tværs af hjemmeplejen og plejeboligområdet.
  • Hvordan merarbejde og bibeskæftigelse er udbredt blandt de SOSU-ansatte, og hvilken sammenhæng dette har til medarbejdernes faste arbejdstid.
  • Om der er nogle individkarakteristika, der ser ud til at påvirke arbejdstiden, andelen med merarbejde og det gennemsnitlige merarbejde.
  • Hvordan SOSU´er ansat i 2015 har bevæget sig imellem fuldtid, deltid og timeansættelser eller helt forlader den kommunale ældrepleje målt i 2019 (forløbsanalyse).

kommuneniveau er der i analysen fokus på at belyse kommunale variationer i andelen på fuldtid, deltid og timeansatte og den gennemsnitlige arbejdstid. Herudover er det undersøgt, om der eksisterer sammenhænge på kommuneniveau imellem eksempelvis sygefravær og arbejdstid samt kommunestørrelse og andel på fuldtid.

I analysen er der desuden et særskilt fokus på at belyse og sætte nogle tal på de barriere, der kan være for at øge arbejdstiden blandt SOSU-personalet. Denne afdækning tager udgangspunkt i spørgeskemaundersøgelser blandt ældrechefer, institutionsledere og medarbejdere. Der ses blandt andet på:

  • Hvor tilfreds er medarbejderne med at være på deltid og hvad de mest udbredte årsager til deltid er.
  • Hvad medarbejdernes bevæggrunde har været for at være på deltid.
  • Hvor mange ansatte er interesseret i at gå op i tid, og hvor mange er omvendt interesseret i færre timer.
  • Hvad peger arbejdergiverne på, som de største barriere for at øge arbejdstiden blandt medarbejderne.

På baggrund af interviews i 10 kommuner, som er udvalgt på grund af en høj andel af fuldtidsansatte og/eller en god udvikling i arbejdstiden, er der i analysen også præsenteret initiativer, der kan påvirke arbejdstiden. Afdækningen viser dog, at kommunerne kun i begrænset omfang har et selvstændigt fokus på at øge arbejdstiden blandt deres ansatte.

Se alle resultaterne ved at hente analysen og bilag i boksen til højre.

Se hvordan din kommune placerer sig

  • I bilag 1: ”Sådan placerer din kommune sig” kan du finde de væsentligste resultater af analysen for hver enkelt kommune.
  • I bilag 2: ”Kommunespecifikke nøgletal” ses en række kommunefordelte tabeller med de væsentligste nøgletal i analysen.