Fastholdelse eller tilbagevenden til arbejde i forbindelse med almen genoptræning

Der er store kommunale forskelle på hvor stor en andel af dem, der var i beskæftigelse forud for et genoptræningsforløb for en muskel-skeletlidelse, som er fastholdt i eller tilbage på arbejde 3 måneder efter starten på deres genoptræningsforløb.

Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed har i denne analyse undersøgt kommunernes arbejde med almen genoptræning for erhvervsaktive borgere. I analysen er der fokus på de borgere, der var i beskæftigelse forud for deres genoptræning, og det undersøges hvor stor en andel af dem, der er fastholdt i eller tilbage på arbejde 3 måneder efter deres genoptræningsstart. Dette måles konkret ved at opgøre andelen, der modtager offentlige ydelser 3 måneder efter genoptræningsstart.

Derudover indeholder analysen et inspirationskatalog med konkrete tiltag, som kommunerne kan anvende i deres arbejde med at sikre at flere erhvervsaktive borgere bliver fastholdt eller vender hurtigere tilbage i arbejde.

Hovedresultater

  • På landsplan modtager 22 procent af de erhvervsaktive med en muskel-skeletlidelse offentlige ydelser 3 måneder efter starten på deres genoptræningsforløb. På kommunalt plan varierer andelen, der modtager offentlige ydelser fra 9,6 procent til 36,1 procent. Hovedparten, der modtager offentlige ydelser i denne analyse, modtager sygedagpenge.
  • Selv når der tages højde for kommunernes rammevilkår er der stadig betydelige forskelle mellem kommunerne. De 10 kommuner, der klarer sig bedst, har i gennemsnit 4,6 procentpoint færre, der modtager offentlige ydelser, end man kunne forvente på baggrund af deres rammevilkår. Mens de 10 kommuner, der har klaret sig dårligst, i gennemsnit har 4,4 procentpoint flere, der modtager offentlige ydelser, i forhold til hvad med kunne forvente på baggrund af deres rammevilkår. 
  • Analysen viser, at der er en række faktorer, som påvirker risikoen for at være på offentlige ydelser. Blandt andet ses det at ansatte i fysisk-krævende brancher, især bygge- og anlægsbranchen, har større risiko for at modtage offentlige ydelser 3 måneder efter genoptræningens start. På samme måde er der større risiko for at modtage offentlige ydelser, hvis man i tiden lige op til genoptræningens start har modtaget offentlige ydelser.
  • Det er undersøgt, hvordan nogle af de kommuner, som klarer sig bedst i benchmarkinganalysen, arbejder med området. På den baggrund præsenteres et katalog med 16 konkrete tiltag, som den enkelte kommune kan lade sig inspirere af i det videre arbejde med at sikre, at flere bliver fastholdt eller vender hurtigere tilbage i arbejde i forbindelse med et alment genoptræningsforløb. Der er blandt andet fokus på samarbejdet mellem genoptræningsenheden og beskæftigelsesområdet i kommunen.

Se alle resultaterne ved at hente analysen og bilag i boksen til højre.

Se hvordan din kommune placerer sig

  • I bilag 1: ”Sådan placerer din kommune sig” finder du centrale resultater for hver enkelt kommune.
  • I bilag 2: ”Kommunespecifikke nøgletal” præsenteres en række tabeller med nøgletal på kommuneniveau.