Analyse af arbejdstid blandt social- og sundhedspersonale på ældreområdet

I denne analysen ses der på forskelle i andelen af deltidsansatte og beskæftigelsesgraden blandt kommunernes social- og sundhedspersonale. Det undersøges, om der er særlige kendetegn ved medarbejdere som er deltidsansatte, og det afdækkes hvilke barriere kommunerne oplever for at hæve beskæftigelsesgraden blandt de deltidsansatte eller øge andelen af fuldtidsansatte.

Andelen af kommunale social- og sundhedsmedarbejdere på deltid er meget høj og betydeligt højere end blandt mange andre faggrupper ansat i kommunerne. En høj andel deltidsansatte kan være udtryk for mange ting fx at mange medarbejdere selv ønsker deltid, eller at kommunerne ikke har de rigtige værktøjer til at kunne tilbyde medarbejderne fuld tid, grundet eksempelvis spidsbelastninger i løbet af arbejdsdagen.  Denne analyse undersøger problematikken ud fra en kvantitativ såvel som kvalitativ vinkel.  

I den kvantitative del af analysen sættes der fokus på, hvordan andelen af deltidsansættelser og beskæftigelsesgraden blandt social- og sundhedsmedarbejdere varierer på tværs af kommunerne. Der ses på forskelle mellem kommunerne før og efter kontrol for forskelle i rammevilkår, og det undersøges hvorvidt, der kan identificeres særlige kendetegn ved medarbejdere, der er tilbøjelige til at arbejde på deltid, og om der er en sammenhæng mellem beskæftigelsesgrad og fx sygefravær.   

I den kvalitative del af analysen er der fokus på at belyse, hvad der driver deltidsansættelser og beskæftigelsesgraden blandt de ansatte. Med udgangspunkt i både arbejdsgiver- og medarbejdersiden, undersøges det, hvilke barrierer de enkelte parter ser for at øge andelen af fuldtidsansatte og beskæftigelsesgraden. Yderligere afdækkes konkrete eksempler på, hvordan man i nogle af de kommuner, der haft en stigende beskæftigelsesgrad eller en særlig høj andel fuldtidsansatte, har arbejdet med området.

Formål

Analysen skal med udgangspunkt i en kvantitativ analyse vise forskelle i andelen af fuldtidsansatte og beskæftigelsesgraden mellem kommuner både før og efter, at der tages højde for forskelle i kommunernes rammevilkår. Mens den kvalitativ del af analysen skal belyse barrierer for, og virksomme værktøjer til, at øge andelen af fuldtidsansatte eller beskæftigelsesgraden blandt de deltidsansatte.

Metode

Analysen består af en kvantitativ og kvalitativ del. Den kvantitative del tager udgangspunkt i registerdata fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) og Danmarks Statistik. For at belyse sammenhængene imellem arbejdstid og faktorer som sygefravær, løn mv. inddrages desuden aggregerede data fra KRL.

Den kvalitative del udarbejdes af Epinion i samarbejde med Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed og består flere elementer. Der gennemføres en spørgeskemaundersøgelse blandt kommunernes ældrechefer, institutionsledere og social- og sundhedspersonale og der suppleres med semistrukturede interviews i udvalgte kommuner, der skal være med til at belyse barrierer og værktøjer for at få flere på fuldtid eller øge beskæftigelsesgraden. Der gennemføres desuden en undersøgelse af kommunernes jobopslag, der skal give et indblik i, hvordan kommunerne rekrutterer social- og sundhedsmedarbejdere.

Analysen forventes offentliggjort i 1. halvår 2020.

Kontakt

Teis Bay Andersen

Fuldmægtig