Analyse af kommunernes beskæftigelsesindsats for ikke-vestlige indvandrerkvinder

Social – og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed vil i denne analyse sætte fokus på kommunernes beskæftigelsesindsats over for ikke-vestlige indvandrerkvinder, som har opholdt sig i Danmark i mindst 10 år. Omdrejningspunktet for analysen er at undersøge hvilke forskelle, der er blandt kommunerne i forhold til at sikre at flest muligt er i beskæftigelse.

Indvandrere og efterkommere har generelt en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet end personer med dansk oprindelse. Det gælder i særdeleshed ikke-vestlige indvandrerkvinder, som har den laveste arbejdsmarkedstilknytning både på tværs af køn og herkomst.

Social – og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed vil i denne analyse rette fokus mod både arbejdsmarkeds- og uddannelsestilknytning blandt ikke-vestlige indvandrekvinder. Vi vil fokusere på den gruppe, som har opholdt sig i Danmark i mindst 10 år, og som har kunne nå at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Konkret fokuseres der på kvinder i den erhvervsaktive alder, der ankom til landet som voksne og som dermed heller ikke har været underlagt undervisningspligt efter danske regler.

I analysen sættes der fokus på landstendenser og herudover afdækkes forskelle mellem kommunerne i forhold til arbejdsmarkedstilknytning for ikke-vestlige indvandrerkvinder. Det giver blandt andet en indikation af, om der i nogle kommuner er potentiale for forbedring i beskæftigelsesindsatsen for denne målgruppe.

Formål

Formålet med analysen er at undersøge, om der er forskel på, hvor gode kommunerne er til at få denne gruppe af ikke-vestlige indvandrerkvinder tættere på eller ind på arbejdsmarkedet. Vi vil undersøge kommunernes evne til at få flest mulige i beskæftigelse eller i ordinær uddannelse og færrest på længerevarende offentligt forsørgelse.

Indvandrekvinder har ikke samme forudsætninger for at komme i beskæftigelse og arbejdsmarkedet vil være forskelligt på tværs af kommunerne. I analysen tages der derfor højde for forskelle i kommunernes rammevilkår, som for eksempel de enkelte kvinders opnået og medbragt uddannelse, oprindelsesland, opholdstid i Danmark, helbredstilstand, og andre demografiske og socioøkonomiske forhold, såvel som lokale arbejdsmarkedsforhold.

Der gennemføres eventuelt en kvalitativ afdækning af praksis i kommunerne. Dette afhænger dog af en nærmere afklaring af allerede eksisterende viden om praksis på området.

Metode

Benchmarkinganalysen udarbejdes på baggrund af registerdata, hvor der tages højde for kommunernes rammevilkår. En eventuel praksisafdækning vil baseres på interviews med ansatte i de relevante enheder i kommunerne.

Analysen forventes offentliggjort i 2. halvår 2020.  

Kontakt

Julia Lysdal Veje

Fuldmægtig