Analyse af segregering til specialundervisning i kommunerne

Er der forskel på hvor mange elever, der modtager specialundervisning på tværs af kommunerne, når der tages højde for forskelle i elevsammensætningen? Hvad karakteriserer elever i special-undervisningstilbud? Og ser der ud til at være en sammenhæng mellem kommunernes styringsmodeller på specialundervisningsområdet og andelen af elever, der visiteres til specialundervisning? Det undersøges i en ny benchmarkinganalyse.

Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed udgav i september 2019 et notat, der viste, at i skoleåret 2018/2019 modtog 5,3 pct. af eleverne på de offentlige grundskoler specialundervisning enten på en specialskole eller i en specialklasse på en folkeskole. Notatet viste desuden, at der er væsentlige forskelle mellem kommunerne i forhold til hvor stor en andel af eleverne, der modtager segregeret specialundervisning. Kommunernes segregeringsprocenter varierede i 2018/2019 således fra knap 2 pct. til lidt over 10 pct. Notatet kan findes via dette link.

De forskellige segregeringsprocenter kan blandt andet skyldes, at kommunerne har forskellige elevgrundlag, men også at kommunerne har forskellige strategier og prioriteringer ift. hvornår en elev har behov for at modtage segregeret specialundervisning. Nærværende analyse sammenligner kommunernes segregeringsprocenter, efter at der er taget højde for de faktorer, som kommunerne ikke selv kan påvirke – eksempelvis kommunens elevgrundlag. Analysen undersøger således, om der på tværs af kommunerne er forskel på, hvor udfordret en elev er, før eleven tilbydes specialundervisning.

Analysen undersøger desuden, hvilken betydning kommunerne styringsvalg på specialundervisningsområdet har for segregeringsprocenten. Er segregeringsprocenten eksempelvis højere i kommuner, der har et decentralt betalingsansvar, hvor det er den enkelte folkeskole, der betaler for specialundervisning af skolens elever? Det er en normal forventning til den decentrale betalingsmodel, men vi ved dog ikke, hvorvidt det også er tilfældet i praksis. Til denne del af analysen anvendes data fra vores tidligere analyse af kommunernes styring af specialundervisningsområdet, som blandt andet kortlagde, hvordan kommunerne har indrettet sine økonomi- og visitationsmodeller. Denne analyse kan findes via dette link.

Formål

Analysen sammenligner kommunernes segregeringsprocent efter kontrol for relevante rammevilkår. Formålet med analysen er ikke er at sige noget om ”den rigtige” segregeringsprocent, men at identificere kommunale forskelle i segregeringsprocenten, som ikke kan tilskrives kommunernes forskellige elevgrundlag. Formålet er desuden at undersøge, om kommuner med bestemte økonomi- og visitationsmodeller også har enten højere eller lavere segregeringsprocenter end andre kommuner.  

Metode

Analysen laves på baggrund af registerdata, og der tages højde for kommunernes rammevilkår. Analysen anvender desuden spørgeskemabesvarelserne fra vores tidligere analyse af kommunernes styring af specialundervisningsområdet for at undersøge, hvilken betydning kommunernes økonomi- og visitationsmodeller har for segregeringsprocenten.

Analysen forventes offentliggjort i 1. kvartal 2021.

Kontakt

Marianne Møller Sørensen

Fuldmægtig