Re-operationer og genindlæggelser i forbindelse med hofteoperationer

Er der forskel på kvaliteten af totale hoftealloplastikker på tværs af de offentlige sygehuse? Og er der forskel på, hvor lang tid patienterne er indlagt, og om der bliver udarbejdet en genoptræningsplan til dem i forbindelse med operationen? Det er nogle af de spørgsmål, der undersøges i en ny analyse af området.

7 ud af 10 borgere på 65 år eller derover får slidgigt i enten hofte eller knæ. En del af borgere med slidgigt i hoften får med tiden lavet en ny kunstig hofte (total hofteallplastik). Totale hoftealloplastikker er derfor én af de oftest udførte større operationer på det ortopædkirurgiske område. På landsplan gennemføres der årligt knap 10.000 operationer i offentligt regi.

Det er afgørende at kvaliteten af indgrebene er god på tværs af landet. Et behandlingsforløb uden tilstrækkelig kvalitet kan betyde væsentlige mobilitetsproblemer, som det kan være vanskeligt for patienten at komme sig over. Det kan udover konsekvenser for patientens livskvalitet resultere i samfundsmæssige omkostninger i form af et forøget pleje- og behandlingsbehov efterfølgende.

Selvom andelen af patienter, der genindlægges eller reopereres, efter en hoftealloplastik generelt er lavt og stabilt på landsniveau, så viser opgørelser, at der er betydelig variation på tværs af sygehusene og over tid for de enkelte sygehuse. I denne analyse sættes fokus på netop disse forskelle mellem sygehusene.

Formål

Analysen skal med udgangspunkt i indikatorer for reoperation og genindlæggelse synliggøre nogle af de forskelle, der er på tværs af sygehusene i patienternes forløb efter en total hoftealloplastik. I analysen tages der hensyn til forskelle i rammevilkår, for eksempel patienternes socioøkonomi og sygdomshistorik.

Herudover zoomes der ind på praksisforskelle på tværs af sygehusene i relation til forløbet omkring og efter operationen. Der ses også på forskelle i den kommunale hjemmeplejeindsats i forhold til denne gruppe af borgere.

Metode

Benchmarkinganalysen laves på baggrund af registerdata, og der tages højde for de rammevilkår, som sygehusene har.

Derudover laves der en deskriptiv analyse af nogle af de forskelle, der kendetegner behandlingsforløbene på tværs af sygehusene eksempelvis liggetid og forskelle i den kommunale indsats i forhold til patienterne.

Analysen forventes offentliggjort i 1. halvår 2020.

 

Kontakt

Mette Kramer Pedersen

Specialkonsulent