Udviklingstendenser i forhold til børn og unge med psykiatriske diagnoser

Flere og flere børn og unge lever med en psykisk sygdom eller adfærdsmæssig forstyrrelse. Er udviklingen drevet af bestemte landsdele? Er der sket ændringer i diagnoseprofilen og den sociale profil, og modtages sygehusbehandling i kortere eller længere tid i dag end tidligere? Det undersøger Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed i en ny analyse.

Gennem de seneste 10-20 år er der sket en markant stigning i antallet af børn og unge med psykiske sygdomme og adfærdsmæssige forstyrrelser. Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed vil i denne analyse rette nærmere fokus på denne udvikling.

Vi vil undersøge forskelle i udviklingen i psykiatriske diagnoser på tværs af kommuner og regioner og sammenhænge mellem niveauet for 10 år siden og den seneste udvikling. Nogle af de spørgsmål, vi ønsker at besvare er om udviklingen har været størst i de dele af landet, hvor forekomsten var lavest tilbage i tid? Er forskelle på tværs af kommuner og regioner dermed blevet mere udlignet, eller er de ligefrem større end tidligere? Og for hvilke diagnoser ser vi den største vækst?

Stigningen i antallet af børn og unge med psykiatriske diagnoser er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at mange flere børn og unge end tidligere er syge. Stigningen kan også skyldes, at man blevet bedre til at opdage børn og unge med psykisk sygdom. Kunne der være indikationer af, at diagnosticering og behandling af psykiske sygdomme er blevet mere tilgængeligt blandt børn og unge? Vi vil i den forbindelse undersøge, om der er sket ændringer i den sociale profil bandt de diagnosticerede børn og unge, samt om der er sket ændringer i forhold til hvor længe de diagnosticerede børn og unge modtager sygehusbehandling. 

Formål

Formål med analysen er at skabe mere viden omkring udviklingen i antallet af børn og unge med psykiatriske diagnoser, og hvilke faktorer der spiller ind i forhold til denne.

Metode

Analysen er kvantitativ. Der tages udgangspunkt i alle 0-17-årige fra flere forskellige registre på individniveau fra Danmarks Statistisk forskerordning. Analysen har fokus på udvikling og er derfor primært deskriptiv, men der vil også være fokus på sammenhænge og mønstre mellem de forskellige nøgletal, der præsenteres i analysen.  

Analysen forventes offentliggjort i 2. halvår 2020.

Kontakt

Anja Markovic

Chefkonsulent