I analysen tages der højde for relevante rammevilkår, der kan forklare en del af forskellene mellem kommunerne. Det drejer sig eksempelvis om forskelle i de unges sygdomsbillede, uddannelsesniveau, eventuelt kriminalitet og en række opvækstfaktorer. Med separate diagnosespecifikke benchmarkinganalyser er det for den enkelte kommune nemmere identificere, hvor godt kommunen klarer sig i forhold til at få de unge i uddannelse eller beskæftigelse alt efter hvilken diagnose, der er fokus på.
Hovedresultater
- Flere og flere unge rammes af psykiske vanskeligheder og sygdomme. Over de seneste 5 år er antallet af 18 til 29-årige med psykisk sygdom steget med 33 pct.
- På landsplan er omkring 60 pct. af unge med psykisk sygdom enten i gang med en uddannelse eller i beskæftigelse. For alle unge er det mere end 80 pct.
- Der er samtidigt en markant forskel på tværs af kommunerne i andelen af unge med psykisk sygdom, der har tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse. I kommunen med den laveste andel har 44 pct. en tilknytning, mens 73 pct. af de unge har en tilknytning i kommunen med den højeste andel.
- Der er fortsat stor forskel i andelen med tilknytning blandt unge med psykisk sygdom, når der tages højde for forskelle i rammevilkår. Det er både gældende i den del af analysen, hvor man ser på hele gruppen af unge med psykisk sygdom under ét samt i de diagnosespecifikke analyser.
Se alle resultaterne og hent analysen her