Ny analyse af rehabilitering efter § 83a i serviceloven

Publiceret 30-10-2019

I analysen har vi undersøgt, hvordan kommunerne har valgt at løse rehabiliteringsopgaven efter § 83a i serviceloven. Analysen viser blandt andet, at der er stor forskel på, hvordan kommunerne rent organisatorisk løser opgaven, hvor mange rehabiliteringsforløb den enkelte kommune gennemfører, og hvad forløbene består af.

Analysen baserer sig på et nyt datagrundlag indsamlet i 17 kommuner og bidrager med ny viden på et område som fylder mere og mere, men hvor der ikke tidligere er gennemført større kvantitative benchmarkinganalyser baseret på detaljerede individdata på tværs af kommuner. Det vurderes derfor, at analysens resultater er relevante for alle kommuner at forholde sig til. Alle kommuner får således et grundlag for at sammenligne egne nøgletal og egen organisering, visitationspraksis og opfølgning mv. med de 17 kommuner, der indgår i analysen.

Udvalgte hovedresultater

  • Kommunerne har valgt mange forskellige organiseringsformer for rehabilitering efter § 83a i serviceloven. I hovedparten af kommunerne er udførerdelen dog hovedsageligt placeret som en del af den almindelige hjemmepleje.
  • I flertallet, men ikke i alle kommunerne, har man defineret et eller flere overordnede mål for rehabiliteringsindsatsen. Der er primært tale om borgerrettede eller økonomiske mål, men der er ikke et entydigt billede af, hvilke mål kommunerne har opstillet for området. Under halvdelen af kommunerne følger løbende op på målene. Flere kommuner mener, at mangel på data er en forhindring for at følge op på de fastsatte mål.
  • Der er stor forskel på, hvor mange borgere kommunerne visiterer til rehabilitering efter § 83a i serviceloven. Antallet af rehabiliteringsmodtagere pr. 1.000 65+ årige varierer fra 9,1 blandt kommunerne i 1. kvartil til 61,5 blandt kommunerne i 4. kvartil. 
  • Den gennemsnitlige visiterede tid pr. rehabiliteringsforløb er ca. 23 timer, men varierer fra 5 til 72 timer. I gennemsnit varede et rehabiliteringsforløb lidt over 58 dage.
  • Lidt over halvdelen af rehabiliteringsforløbene er med borgere, der ikke modtog hjemmepleje inden rehabiliteringsforløbet. Det betyder omvendt også, at lidt under halvdelen modtog hjemmepleje inden rehabiliteringsforløbet. Tallene dækker dog over store kommunale variationer.Se alle resultaterne ved at hente analysen og bilag i boksen til højre.
  • Rehabiliteringsmodtagerne har i gennemsnit et stigende antal kontakter til praksissektoren op til deres rehabiliteringsforløbs begyndelse. Rehabiliteringsmodtagerne har også ofte haft en indlæggelse på et sygehus op til deres rehabiliteringsforløb. Det gælder særligt for borgere, der ikke modtog hjemmepleje inden. Det indikerer, at starten på et rehabiliteringsforløb ofte følger efter en forværring af borgerens sundhedstilstand.
  • Der er relativt stor forskel på, hvor stor en andel af rehabiliteringsmodtagerne, der bliver helt selvhjulpne efter et rehabiliteringsforløb på tværs af kommunerne. Borgere, der ikke modtog hjemmepleje inden deres rehabiliteringsforløb, bliver oftere helt selvhjulpne efter deres rehabiliteringsforløb i forhold til borgere, der modtog hjemmepleje inden deres rehabiliteringsforløb. Meget tyder altså på, at en del borgere bliver ”vendt i døren”.

 Se alle resultaterne og hent analysen her