Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed har fået kortlagt, hvordan kommunerne har tilrettelagt deres styring på specialundervisningsområdet, herunder i forhold til økonomistyring, visitation og brug af en politisk strategi. Analysen indeholder også et estimat over hvor mange udgifter, der på landsplan bruges på specialundervisning.
Formålet med analysen er at give kommunerne viden om og inspiration til, hvordan andre kommuner har organiseret styringen af specialundervisningsområdet. Analysen er udarbejdet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt alle skolechefer i kommunerne. 91 kommuner har besvaret spørgeskemaet. Index100 har gennemført analysen for Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed.
Hovedresultater
- I 51 pct. af kommunerne skal den enkelte skole i dag helt eller delvist betale, når en elev får specialundervisning i en specialklasse, og i 38 pct. af kommunerne skal den enkelte skole betale, når elever undervises på specialskoler. I de øvrige kommuner er betalingsansvaret for hhv. elever i specialklasser og på specialskoler fuldt ud placeret centralt hos forvaltningen.
- Der er i dag betydeligt flere kommuner, der har placeret et betalingsansvar hos den enkelte skole sammenlignet med skoleåret 2011/2012. Samtidig har 33 kommuner planlagt eller overvejer at ændre i deres nuværende model, og heraf forventer størstedelen, at en større del af betalingsansvaret skal placeres hos den enkelte skole.
- Analysen viser også, at kommuner med betalingsansvar hos de enkelte skoler, har valgt forskellige konkrete modeller. Det gælder eksempelvis i forhold til indretning af takstmodellen, hvilke elever skolen skal betale for og hvordan specialundervisningsmidlerne fordeles mellem kommunens skoler.
- Blandt de 75 kommuner, der har oplevet budgetoverskridelser på specialundervisningsområdet inden for de sidste fire år, er merforbruget i cirka halvdelen af kommunerne typisk dækket inden for skoleområdets samlede ramme, og i cirka en fjerdel af kommunerne er det dækket af en tillægsbevilling til skoleområdet. I de øvrige kommuner er det en kombination. Tillægsbevillinger til skoleområdet er mest brugt i kommuner med centralt betalingsansvar for specialundervisningselever.
- 31 pct. af kommunerne har en kvantitativ målsætning for inklusion. Blandt de kommuner, der ikke har en kvantitativ målsætning, angiver næsten halvdelen, at de tidligere har haft en sådan målsætning – flere peger på, at den blev droppet, da den nationale målsætning blev afskaffet.
- Omkring halvdelen af skolecheferne oplever, at pres fra barnets forældre for at få et specialtilbud samt holdninger eller kompetencer i de lokale lærerteams i stor eller meget stor grad udgør en barriere for inklusion af elever med særlige udfordringer. Lidt færre oplever, at den tilgængelige faglige støtte til lokale lærerteams udgør en barriere for inklusion.
- Tre ud af fire skolechefer oplever, at udviklingen i antal børn med psykiatriske diagnoser i stor eller meget stor omfang har lagt pres på specialundervisningsprocenten i deres kommune. Mange skolechefer oplever desuden, at forskellige psykiatriske diagnoser i sig selv øger elevernes sandsynlighed for at blive henvist til specialundervisning uafhængigt af barnets særlige udfordringer i den almindelige undervisning. Det gælder særligt for elever med autismespektrumforstyrrelser.
Se alle resultaterne og hent analysen her